Artikel til Konsultationssygeplejersken, maj 2004.
Fagblad for kdanskle konsultationssygeplejersker

af Jesper Holmelund, praktiserende læge

”Goddag hr Jensen. Sæt du dig ind i sygeplejerskens konsultation. Hun kommer om et øjeblik og giver dig den planlagte akupunkturbehandling”

Sådan kan en konsultation udmærket forløbe inden for det næste halve års tid i en helt almindelig dansk lægeklinik.

I meget runde tal yder de danske praktiserende læger ca 90% af alle ydelser i sundhedsvæsenet svarende til 10% af de samlede udgifter. Og antallet af ydelser stiger fortsat. De kommende 15 år vil i tiltagende grad være præget af mangel på praktiserende læger og vanetænkning må derfor afløses af nye måder at samarbejde med andre faggrupper til at løse nogle af lægernes traditionelle opgaver. For at dette kan lykkes skal arbejdet i lægepraksis i fremtiden nødvendigvis baseres på teamwork. Det er forudsætningen for at de mange patientkontakter kan afvikles tilfredsstillende for både patient og klinik. Teamarbejde betyder at alle ansatte i højere grad har fælles arbejdsflader så vi kan dække hinanden ind, og det kan kun lykkes hvis alle faggrupper udveksler deres specialviden til teamets øvrige medlemmer. Konsultationssygeplejersken må kunne arbejde ved telefonen og computeren og tage imod tids- og medicinbestilling lige så vel som sekretæren må kunne tage en blodprøve eller vaske et sår. Lægens og sygeplejerskens arbejdsflader vil ligeledes i stigende omfang overlappe hinanden.

Hvad er lovgrundlaget?
I praktiserende lægers overenskomst fra 2003 med amterne fremgår bl.a.følgende:
Ved konsultation, telefonkonsultation, forebyggelseskonsultation, sygebesøg og tillægsydelser efter landsoverenskomsten kan klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, herunder forebyggende ydelser, uden at opgaverne skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt.
En konsultation ved klinikpersonale skal patienten opleve som led i et sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet. Patienten skal opleve god service og praksisdriften skal rationaliseres.
Det er en forudsætning, at de foretagne undersøgelser og behandlinger ligger inden for landsoverenskomstens ydelser. Klinikpersonalet kan levere ydelser både i konsultationslokalet og på hjemmebesøg.
Det er ligeledes en forudsætning, at de undersøgelser og behandlinger, som udføres af klinikpersonale, foregår på lægens ansvar, og at det er lægen, der ordinerer indsatsen i forhold til den enkelte patient. Det er lægens ansvar, at det pågældende klinikpersonale har den fornødne fagkundskab til at udføre ydelserne og herunder har modtaget den fornødne undervisning.

Med denne overenskomst er der mulighed for en betydelig og nødvendig ændring af arbejdsopgaverne i almen praksis.

Nye opgaver
Sygeplejersker i andre europæiske lande har i årevis haft andre kompetencer end danske sygeplejersker og i Danmark har f.eks anæstesisygeplejerskerne på specielt de mindre sygehuse med få anæstesiologer haft meget selvstændige arbejdsopgaver som de fagligt har klaret fint på baggrund af en grundig efter- og videreuddannelse.. De påtrængende opgaver i almen praksis med at finde, rådgive og behandle personer med livsstilssygdomme (overvægt, diabetes, AMI mm) er formentlig bedre tjent med veluddannede sygeplejersker end travle læger. Smertebehandling er andet end ordination af piller. Adskillige terapiformer har deres plads på mere eller  mindre naturvidenskabeligt grundlag. Hvorfor skal det nødvendigvis være den praktiserende læge der sætter akupunkturnålene i patientens ømme skulder eller arm?
Kan en konsultationssygeplejerske ikke rådgive astma- og allergipatienter om livsstil og justering af deres medicinske behandling?
Hvorfor skal rutineprægede undersøgelser som cervixcytologi, podning for Clamydia, oplægning af spiral, måling af INR og dosering af Marevan nødvendigvis udføres af en læge? Fra gode erfaringer på skadestuer i Danmark ved vi at de mindre skader med f.eks sår kan varetages 100% af efteruddannede sygeplejersker.

Sygeplejersker med psykiatrisk uddannelse og erfaring står allerede i dag for en stor del af de terapeutiske samtaler med patienterne på psykiatriske afdelinger. Konsultationssygeplejersker med efteruddannelse vil på samme måde kunne påtage sig samtaler med patienter i krise, lette til moderate depressioner, medicinmisbrug mm. Det kræver blot mulighed for supervision enten ved den praktiserende læge eller en distriktspsykiater.

Trussel for de praktiserende læger?
Nej, de praktiserende læger får nok at lave i fremtidens sundhedsvæsen. De mange nye og avancerede behandlinger på sygehusene skubber mange nye opgaver over på almen praksis. Politikernes og samfundets krav til almen praksis drejer sig om kvalitet og åbenhed og kræver omstillingsevne og mod på nytænkning. Udviklingen inden for syge- og sundhedsvæsenet har en sådan fart at intet alligevel bliver som før.

Er tilbuddene om efteruddannelse gode nok?
Der synes ikke at være tiltag fra det offentlige gående ud på en formaliseret og systematisk videreuddannelse eller efteruddannelse af konsultationssygeplejersker.
Her minder forholdene om efteruddannelsesaktiviteterne for de praktiserende læger, nemlig en række ukoordinerede tilbud fra en række forskellige udbydere. Der er både lokale og landsdækkende udbydere, medicinalindustrien tilbyder en del kurser, DSR har tilbud og endelig betaler de praktiserende læger et mindre beløb til lokale efteruddannelsesinitiativer.
Det er svært at få det fulde overblik og betingelserne synes at være at den enkelte sygeplejerske selv skal analysere hvad hun mangler viden om og derefter opsøge den.

www.klinikpersonale.dk - endnu et tilbud.
Det kunne være ønskeligt med en egentlig formaliseret videreuddannelse, men den eksisterer ikke i øjeblikket. Jeg har derfor taget initiativ til at arrangere målrettede kurser for klinikpersonale. Kurser som sigter mod at kvalificere personalet til netop de udfordringer vi har nu og i fremtiden.
Som praktiserende læge og arbejdsgiver for klinikpersonale har jeg i flere år interesseret mig for hvordan vi får kvalificeret vort personale bedst muligt til de mange opgaver vi skal løse i almen praksis. Jeg er tillige uddannet sygeplejerske og har undervist både sygeplejestuderende, sygeplejersker og praktiserende læger gennem mange år.  Vi er i kursusledelsen meget interesserede i at modtage forslag til nye kurser. 

Klinikpersonale.dk
Halsagervej 25
9800 Hjørring
Tlf 98902720/96452099/98926014
Mobil 20961088
www.klinikpersonale.dk